Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kontakt mellem skole og hjem

Den daglige kommunikation mellem skole og hjem foregår via Aula, og de enkelte klasser udsender også jævnligt nyhedsbreve med info om aktiviteter, oplevelser og billeder.

Alle elever har en fast kontaktperson, og du kan som forælder kontakte vedkommende inden for den normale arbejdstid (8.00-16.30) via Aula eller på skolens telefonnummer.

Vi forventer, at du som forælder dagligt tjekker Aula og svarer på beskeder fra skolen, da vi kan sende mange vigtige informationer om dit barn og klassen. Ligeledes kan du forvente svar fra skolens personale senest inden for et døgn på hverdage.

Af hensyn til persondataloven og notatpligten skal skolens officielle kanaler (Aula og skolens telefonnummer) benyttes ved henvendelser mellem skole og hjem.

Skole-hjem-samtaler

Vi afholder mindst to skole-hjem-samtaler om året, og formålet er at sikre det bedst mulige udgangspunkt for dialog mellem skole og hjem. Afsættet for samtalen er elevens læringsmål i MinUddannelse, som du som forælder altid kan tilgå via Aula.

Derudover kan der selvfølgelig være behov for andre møder, som vi afholder efter ønske fra dig som forælder, skolen eller andre samarbejdspartnere.